Nu er verden jo desværre så kompleks og rodet, og vaner og rutiner så forankrede og indgroede, at én enkelt tekst aldrig i sig selv kan ændre ret meget. Det gælder selvfølgelig også dette famøse faghæfte, men når det er sagt, så er der rigtig meget godt at komme efter.
Ligesom i bogen "Digital Dannelse" opererer man i faghæftet med en bred og inkluderende medieopfattelse, hvor der fokuseres på nødvendigheden af, at børn og unge er i stand til at forholde sig nuanceret og kritisk til alle medier.
Indledningsvist konstateres det, at vi har "gennemgået en hastig udvikling fra industrisamfund til vidensamfund, hvor informationsteknologien nu indgår som en integreret del af vores dagligdag." Denne erkendelse leder frem til den konklusion, at "gode it- og mediekompetencer, og evnen til at ajourføre dem, er derfor blevet væsentlige forudsætninger for, at man som borger kan tage aktivt del i et moderne, demokratisk og digitaliseret samfund."
Det kan man vanskeligt indvende noget imod, og dermed er hæftets rammer og intention tydeligt skitseret.
Lige så vigtigt er det, at hæftet tidligt slår fast, at it ikke kan "opfattes som et isoleret værktøj eller en teknologi, som står alene og rummer sin egen, afgrænsede faglighed" og at vi ikke kan opfatte "digitale færdigheder som udelukkende det at kunne betjene it". Det er altså ikke gjort med "knapkompetence" alene, og selvom børn og unge kan fremstå som powerusers, så er det ikke tilstrækkeligt at kunne bruge de digitale medier; vi skal operere med mere omfattende kompetence- og dannelsesbegreber:
Den nye digitale dannelse omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer. Det gælder kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling og it-brugerens evne til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer. Med web 2.0 bliver it-brugeren også aktør i en it-omverden. Den enkelte får behov for at forstå sig selv og de øvrige aktører på nettet. At gennemskue, hvem der kommunikerer med hvem, på hvilke præmisser og i samspillet mellem intentioner, udtryksformer og handlinger, der skaber den aktuelle it-omverden. Derudover omfatter et digitalt dannelsesbegreb evner til at kunne tilpasse sig stadige nye udfordringer og betingelser i den digitaliserede omverden. Børn og unges formelle og uformelle tilstedeværelse i web 2.0-omgivelser betyder, at skolen fremover skal kunne rumme disse uformelle kompetencer og støtte eleverne i tilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse.
Man kunne så passende spørge sig selv, hvordan dette nye dannelsesbegreb kan omsættes til kategorier, der igen kan føre til ændret undervisningspraksis. Faghæftet besvarer dette spørgsmål ved at opstille følgende fire områder, som tilsammen dækker den digitale dannelse:
- Informationssøgning og –indsamling
- Produktion og formidling
- Analyse
- Kommunikation, videndeling og samarbejde
Hvert af de fire temaer gennemgås, så man ikke er i tvivl om, hvad de hver især dækker over i en praksissammenhæng.
Informationssøgning handler (selvfølgelig) om evnen til at kunne navigere i den enorme mængde tilgængelige information, vurdere en kilde og dens ophav kritisk, tilrettelægge information - kort sagt skal eleverne have "kompetencer i systematisk og kritisk at kunne finde, fortolke og sammenfatte information."
Produktion og formidling dækker over alle de forhold, der knytter sig til produktion og formidling af "medietekster" som fx blogs, videoer, wikiartikler osv. Yderligere hedder det at:
Det er således vigtigt, at eleven opnår kompetencer i dels at afpasse sin videnproduktion og sine virkemidler efter budskab, modtagerkreds og publiceringskontekst, dels at forholde sig kritisk til, hvilken formidlingstype og målgruppe der er relevant i sammenhængen og ud fra formålet.
Analyse bygger på den præmis, at "mangfoldigheden i tekstudbuddet er uanet stor, og det skærper kravene til elevernes og lærernes evne til at analysere tekster m.h.t. lødighed og kommunikationsformål." Her henvises ikke snævert til fx litterære tekster, men bredere til medietekster, og det slås dermed igen fast, at børn og unge skal være i stand til at forhold sig analytisk og reflekteret til disse medietekster. Hæftet skitserer tilmed en mulig analytisk tilgang, idet fem parametre fremhæves:
- Repræsentationsform
- Retorik
- Produktion
- Indhold
- Målgruppe
Som med enhver analysemodel kan disse punkter ikke nødvendigvis føre frem til nogen endelig sandhed, men i mange tilfælde vil man komme langt ved at analysere en tekst ud fra en eller flere af disse positioner.
Endelig diskuteres kommunikation, videndeling og samarbejde, hvor der især lægges vægt på de mange muligheder for videndeling og samarbejde, som internettet og mobiltelefoner åbner for. Eleverne skal være i stand til at håndtere disse nye kommunikationsformer på en målrettet og struktureret måde, som muliggør mere effektive samarbejdsformer, også med aktører uden for klassen og skolen.
Hæftet afrundes med en række gode eksempler fra praksis, som mange formentlig vil kunne lade sig inspirere af og efterfølgende adoptere i en mere eller mindre tilpasset form. Fx beskrives hvordan en 4.klasse har arbejdet med spillet Zoo Tycoon 2 som udgangspunkt for at "eleverne i rollen som dyrepassere [skulle] skrive daglige blogs og webaviser, præcis som dyrepasserne gør på San Diego Zoos hjemmeside." Et godt eksempel, som på én og samme tid inddrager forskellige medier (blogs, computerspil m.m.) og knytter an til sammenhænge som eksisterer uden for klasseværelset.
Alt i alt er her ikke så meget at rafle om; faghæftet er et væsentligt skridt fremad, udgør et godt fundament for det videre arbejde, og må betragtes som obligatorisk læsning for alle, der har berøring med uddannelsessektoren.
